Danmarksmesterskabet i Golfregler
Danmarksmesterskabet i Golfregler for klubber som har kørt siden februar måned, nærmer sig afslutningen. I skrivende stund ligger Dragør Golfklub på førstepladsen tæt forfulgt af golfklubberne Furesø og Hjortespring.
DM i golfregler afgøres via det laveste elitehandicap pr. d. 31. december kl. 12.00. Alle danske golfklubber er med på listen. Elitehandicappet, som du finder i GolfQuis appen i hovedmenuen under ”Ranking” – består af et gennemsnit af de ti bedste GolfQuis spillere i klubben.
Pokalen står p.t. i præmieskabet hos sidste års Danmarksmestre fra Hjortespring Golfklub ved Ballerup. Vi opfordrer klubber der vil være med i dysten om at identificere deres top-20 GolfQuis spillere og opfordre dem til eksempelvis at spille matchspil mod hinanden. Jo mere de spiller, jo tættere kommer klubben på pokalen – og der er stadig omkring 80 spilledage tilbage.