DM i golfregler for klubber 2020 – nedtællingen er startet

Når Danmarksmesterskabet i golfregler for klubber 2020 skal afgøres, bliver det denne gang via et slutspil. 

Tidligere gik mesterskabet til den klub der ved afslutning af året lå i toppen af GolfQuis’ elite-rangliste (gennemsnittet af de ti bedste spillere i klubben) Men i år vil deltagerne til slutspillet blive fundet blandt de 10 golfklubber der ligger øverst på elite-ranglisten d. 31. december. kl. 12.

Dage
Timer
Minutter
Sekunder
Afgjort

De ti finaleklubber vil hver kunne tilmelde 5 spillere der skal dyste i en online regelturnering som afvikles til januar. Danmarksmesterskabet i regler vil tilfalde den klub hvis fem spillere har den samlede højeste score.

Elitehandicappet for klubber beregnes ved gennemsnittet af de ti bedste GolfQuis spillere i klubben. I skrivende stund er det de nedenstående 10 klubber der ligger i toppen – men listen er dynamisk, og golfklubber der ligger længere nede på listen, vil med lidt GolfQuis regeltræning blandt klubbens medlemmer kunne ændre på ranglisten. Husk, at det kræver at du har indtastet dit DGU-nummer i appen for at deltage for klubben.

Sidste års Danmarksmestre fra Dragør Golfklub

Hvad med DIN klub?

Man kan se stillingen på siden med ranglister i GolfQuis appen under EliteGolfRegelHandicap – eller på oversigten på GolfQuis’ hjemmeside som du finder her.

Top 10 stillingen pr. 26. november:

  1. Dragør Golfklub 
  2. Furesø Golfklub
  3. Hjortespring Golfklub
  4. Gilleleje Golfklub
  5. Værløse Golfklub
  6. Hedeland Golfklub
  7. Aarhus Golf Club
  8. Marielyst Golf Klub
  9. Nordbornholms Golf Klub
  10. Hillerød Golf Klub

Tidligere vindere af Danmarksmesterskabet i golfregler for klubber:
År 2019 – Dragør Golfklub
År 2018 – Hjortespring Golfklub

Share this post

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Scroll til toppen